Historien begynder med form, ikke trends. Lucca er referencen: proportioner, varme facader, smalle gader og en rolig, tidløs æstetik, der ikke råber.
Bymurene definerer byen. Inden for dem ligger buer, piazzaer og kontrolleret ornamentik — detaljer, der er der, fordi de gør noget, ikke fordi de skal bemærkes. Det er den samme logik, vi ville have i et stel.
Luca Costa knytter sig til lyset, rytmen og roen i byen. En italiensk formsans, set med et norsk blik.
